øleddike fra det våde får - gårdbryggeri

Øleddike

Vores øleddike er fremstillet af mørk øl. Den første eddike vi bryggede, blev lavet på et parti overskydende julebryg – derfor står der diverse krydderier på indholdsdeklarationen. Øleddike er et anderledes og nyskabende produkt, som vil gøre sig godt som gave. Men den vil også give dit forrådskammer lidt kant!

At brygge eddike fra grunden er lige som at bage surdejsbrød. Man fremstiller en eddikemoder, som man så løbende fodrer (med øl, selvfølgelig!). Så den eddike, du køber i dag, indeholder altså en lille smule eddike fra alle de tidligere portioner, vi har brygget. På samme måde som en rigtig surdej lever i årevis og kun bliver bedre med årene.

Du kan købe vores Øleddike, når vi kommer ud med ølboden på forskellige markeder og festivaller (hold dig ajour på Facebook), eller du kan tage en tur til Butik Bakkegården eller Esrum kloster. Du kan selvfølgelig også købe den, når vi holder Åbent Bryggeri. Prisen finder du, overraskende nok, under Priser.

Forbrugerinfo:

  • Smag: mild og aromatisk. Øleddike smager ikke af øl, snarere hen i retning af Balsamico.
  • Anvendelse: dejlig i dressinger. God til hjemmerørt mayo.
  • Opvaring: mørkt og ikke for varmt.